DEN SUHRSKE STIFTELSE

Nelly Erichsen (K 38)


I den første beretning fra familiearkivet 1977/78 nævnes i en note på side 5 Hermann Gustav Erichsen, købmand i Newcastle og London, medstifter af Store Nordiske Telegrafselskab og parthaver i den russiske koncession og selskabets repræsentant i London. Han var gift med en søster til etatsråd 0.B. Suhr (1813-1875), Anna Dorothea Suhr (K 17), født 1827 i Nyborg og død 1908 i London. Ægteparret havde seks børn, hvis efterkommere findes i slægtstavlen fra 1984, tavlerne R og U. Tavle R omfatter alene over 40 personer, der stort set lever eller har levet i Storbritannien eller USA. Til trods for dette forhold har grenen bevaret et forbavsende nært forhold til Danmark, som deres stammor forlod for godt 130 år siden. Dette skyldes, udover disse personers legatberettigelse, ikke mindst ovennævnte ægtepars tre døtre, hvor den ene Anna Dorothea Suhr Erichsen blev gift og levede en tid i Danmark, men flyttede tilbage, hvor hun døde i Oxford 1931 (K 37, tavle U), mens de andre Alice (K 35) og Nelly Erichsen (K 38) helt levede deres liv i England. De lærte imidlertid begge flydende dansk og beherskede det i skrift og tale, og havde begge et meget bredt kendskab til danske kultur- og samfundsforhold og mange venner i Danmark, også ud over familiekredsen. Det skal i den forbindelse nævnes, at Alice, der blev gift med advokat Edgar Lucas, oversatte dansk litteratur til engelsk. Overfor er gengivet titelbladet til Henrik Pontoppidans berømte roman "Det forjættede Land", der udkom i London 1896 under navnet "The Promised Land". Begge søstrenes navne forekommer på bladet henholdsvis som oversætter og illustrator.


Det er især Nelly Erichsen dette lille stykke skal beskæftige sig med. Årsagen er, at arkitekt Henrik Reimann (M 254) i det forløbne år har bidraget med en arkivaflevering, som hører til en af de mest interessante Stiftelsen hidtil har modtaget. Materialet berører et meget bredt udsnit af legatfamiliens ældre medlemmer og fortæller om dem og deres hjem og belyser også en række samfundsmæssige begivenheder og rørelser i Danmark set med en ung velbegavet englænderindes øjne. Hovedvægten i materialet ligger i 94 breve, som Nelly Erichsen i årene 1880-98 har skrevet i Danmark og sendt hjem til sin mor, ovennævnte Anna Dorothea Suhr. Det omfatter imidlertid også dag- og skitsebøger med tegninger af danske lokaliteter (familien Suhr, Rosengaard, Kværkebyegnen 1880) og optegnelser om livet bl.a. på Sølyst fra 1858, som Nelly Erichsen har foretaget efter sin mors diktat, og endelig enkelte breve udvekslet mellem Nelly Erichsen og nordiske forfattere, hvoraf der foruden breve fra Henrik Pontoppidan foreligger korrespondance fra Alexander Kielland i Norge og Selma Lagerlöf i Sverige.

Nelly Erichsen er kommet godt omkring i familien og giver som sagt i sine breve og i en dagbog over en rejse til Danmark 31.7.1880-3.10.s.å. en meget levende og udførlig beskrivelse af sin familie, såvel ved festlige lejligheder som i dennes hverdag, hvorom der med fin iagttagelse berettes om vanerne i Danmark, om arbejdet på gårdene, jagterne, om måltider og kirkegang og om familiens venner og tjenestefolk. Brevsamlingen, der dækker årene 1880-98, hvor Nelly Erichsen var en hyppig gæst i Danmark, starter i 1880 med otte breve skrevet på Rosengaard. Begynder så igen i 1888 og fortsætter til 1898. Af brevene er ialt 27 sendt fra Petersgaard, 9 er adresseret Nørre Farimagsgade, hvor tanten fru Sophie Mathiesen f. Suhr (K 10) boede. 6 breve er sendt fra familien Jørgensen, Søllestedgaard på Lolland, 3 fra Sølyst, 21 fra Skovsgaard og 1 fra Nebs Mølle (tavle T og U), hvor svogeren og søsteren Lauritz og Dora Suhr boede. 10 fra Gammeltorv, 1 fra Meilgaard i Jylland, 1 fra henholdsvis Skovbakke, Skodsborg og Sandefjord og endelig 14 fra Rosengaard.

Ikke mindst brevene fra 1880, der suppleres af dagbogen, der også fortæller om besøg hos familien i Nyborg, besøg i Tved kirke og skovture bl.a. fra Sølyst, er meget umiddelbare og detaillerede og underbygges af en række små vignetter, der på en fin kunstnerisk måde anslår de pågældende miljøer.

Vignetten på side 17 er et udtryk for tegningernes kvalitet. Vi ved fra dagbogen, at denne tegning formentlig er lavet lørdag 7. august 1880. "In the morning I went down into the landsbyen and sketched some cottages ... I entered some children in a sitting-dray, unwilling first when I asked them just if they would like to be drawn. One little fellow, Frederik Ohlsen, said: "Nej de coster vel penge". After that however he became the formost and collected children of all sorts and forced them to stand in the most military positions as my sketchbook will testify. At last so many came that I was obliged to tell them I had no time more. Still I had a large audience 11 at one time ..."

Udover at Nelly Erichsens skitsebog "Round about Rosengaard" giver et intimt billede af livet på en stor gård og af den nærliggende landsby - med dens billeder af huse og gårde, kirken med storkereden, gårdens børn, men også Postkones Emil, Klokkergrete, The Poachers Daughter, jægere på post, grøftegraverne osv - har disse små ungdomsarbejder et andet aspekt.

Det morsomme er nemlig, at bl.a. disse tegninger fra Kværkeby tegnet i 1880 benyttes i Nelly Erichsens senere bogillustrationer. Tegningerne med børnene ved barnevognen findes f.eks. som illustration i den engelske udgave af Henrik Pontoppidans Det forjættede Land. Pontoppidan gratulerede ved bogens udsendelse i 1896 den engelske illustrator for den udmærkede måde, hvorpå hun i sine tegninger havde levet sig ind i romanens danske miljø.

Den friske og meget detaillerede beskrivelse, som den unge englænderinde giver ikke kun af sin familie i Danmark, af den danske natur, men også af et meget stort persongalleri, hvor vi udover familien også møder personligheder som Johanne Louise Heiberg, Julius Exner, Mette Gad, Paul Gauguins danske kone (Nelly Erichsen købte det landskab fra Pont Aven, som Gauguin havde malet 1888 og som senere i 1912 erhvervedes af Glyptoteket i København (kat. nr. 904)), Tietgen, H.L. Martensen, Vilhelm Bech, og et galleri af den besiddende "landadel" gør, at materialet fortjener nøjere studier, og at det for tiden er under bearbejdning med henblik på en særskilt publikation om Nelly Erichsens senere kunstneriske udvikling og særligt om hendes relationer til Danmark. Der er i den forbindelse skrevet til en række familiemedlemmer i England og USA, som har bidraget eller lovet at bidrage med yderligere materiale om Nelly Erichsen, der i sit hjemland blev en habil kunstner, hvis hovedindsats ikke mindst kom til at ligge i de mange ikke mindst topografiske bøger hun korn til at illustrere. Familiemedlemmer i Danmark, som har kendskab til malerier, tegninger etc af Nelly Erichsen med danske motiver, bedes sætte sig i forbindelse med arkivet.

Det skal til slut anføres, at der i det af Henrik Reimann afleverede materiale, som tidligere var i frøken Xenia Suhr (K 74) besiddelse, også var en konvolut, der indeholdt "Notes dictated by D.E. to N.E. Concerning her recollections of Tante Caroline Suhr". Også her har Nelly Erichsen været på spil. Da nemlig professor Nyrop op til 1899 arbejdede med sin bog "Det Suhrske Hus i Kjøbenhavn 1749-1899", bad frøken Ida Suhr Nelly Erichsen om at være professoren behjælpelig med at finde kildemateriale indenfor familiens kreds. Forholdet er nøje beskrevet i et Nelly Erichsen brev skrevet 27. oktober 1898 på Petersgaard. (Nyrop) was enchanted with Tante Caroline's letter s (I took them all except the intime one, which I by the way was most interested in) and said that they would be invaluable to him". Nyrop "a nice little man, modest and learned" efterlyste ved samme lejlighed familiemedlemmer, der selv havde oplevet den "store tid" bl.a. på Sølyst. Det havde Nelly Erichsens mor, der på dette tidspunkt var 71 år gammel - og som iøvrigt nævnes adskillige gange i fru Heibergs erindringer og med hvem fru Heiberg senere holdt stadig brevkontakt. Aftalen blev da, at Nelly Erichsen, når hun kom hjem til England, skulle udspørge sin mor, der på dette tidspunkt var for svagtsynet til at skrive, og efter hendes diktat nedskrive en beretning. Det er denne beretning, der lå i konvolutten, og som nu ligger i familiearkivet og venter på at blive trykt i en kommende beretning fra familiearkivet.

Boghjørnet


Uddrag af Jørgen Mathiassens roman: Kopisten

De gule hæfter har et par gange bragt ulddrag af skøn- eller faglitteratur, der på en eller anden måde indeholder "Suhrske facetter". Nedenstående er et uddrag af professor, dr. jur. Jørgen Mathiassens 'roman "Kopisten", der udsendtes 1979 og i høj grad bygger på et meget grundigt kendskab til den tid, hvori romanen foregår, og til dens ledende personer og lader d }isse indgå som bimotiver og rammer omkring romanens fiktion. "Kopisten", som de følgende bind i trilogien, er en slags biografisk roman, idet forfatteren har yilstræbt at give en korrekt beskrivelse af hovedparten af de personer, der optræder omkring hovedpersonen Charles Dehn. Hvorvidt dette er lykkedes for Suhrs vedkommende overlades til familiekredsens dom. Geheimekonferensråd Willum Frederik Treschow (1786-1869), som romanen lader Suhr opsøge, indtog som højesteretsadvokat, godsejer og politiker en fremtrædende plads i sin samtid. Selskabeligt hørte han tidligt til den Suhrske omgangskreds, ligesom hans far, højesteretsassessor Michael Treschow før ham. Treschows køb af godset Brahesborg på Fyn 1829 og ikke mindst hans overtagelse i 1835 af Fritzøe jernværk sammen med andre produktionsanlæg og vidtstrakte godsområder, som hørte til det tidligere grevskab Laurvigen i Sydnorge, knyttede ham forretningsmæssigt til indehaveren af en af Danmarks ledende jern- og kulforretninger, som både var med til at finansiere Treschows foretagender og formidle afsætningen af den norske stangjern. På den anden side var Treschow som advokat og politiker en værdifuld forbindelse for Suhr, der bl.a. rådspurgte Treschow med hensyn til sit testamente og for hvem Treschow kort før Suhrs død købte Merløse.


Gule Hæfter