DEN SUHRSKE STIFTELSE



PETERSGAARD

TRÆK AF ET SYDSJÆLLANDSK GODS MED
OMLIGGENDE EGNS HISTORIE
af
Axel Pontoppidan.


Omkring Nytaar 1866 solgte Enkekammerherreinde Feddersen Petersgaard til Kammerherre Peder Brønnum Scavenius, Gjorslev, for en Købesum af 113,000 Rd.

Peder Brønnum Scavenius d. 1868 4/12


er født i København 6. Jan. 1795. Sit Navn og sin Formue har Familien fra Faderen, Etatsraad, tidligere Købmand i Indien, Jacob Brønnum Scavenius, som ejede Gjorslev, Erikstrup, Søholm og Klintholm, og som var gift med Karen Lucie Debes, Datter af Højesteretsassessor D. og Hustru, født Suhr. Disse Ejendomme var købt paa en Tid, da de paa Grund af Krigsforholdene og Pengeforvirringen stod i lav Pris. Jacob Scavenius var født paa Skagen og fik sit latiniserede Efternavn som Elev i Aalborg Katedralskole.

Sønnen Peder Brønnum Scavenius voksede op i et Hjem, hvor Rigdommen forøgedes fra Aar til Aar, men lærte tidligt „at skaffe og søge Rigdommen ogsaa udenfor Guldet." Han fik en Opdragelse, som om han havde været bestemt for Embedsbanen eller for videnskabelige Studier ; blev i 1812 Student og 4 Aar efter juridisk Candidat. Fik Ansættelse som Auskultant i Rentekammeret og foretog senere længere Rejser, først i Norge og Sverige, senere til Tyskland, Italien, Paris, London og til nogle af Englands og Skotlands interessanteste Egne. Ved Faderens Død i 1820 overtog han Bestyrelsen af Moderens Ejendomme og Affærer, og da hun døde 5 Aar senere, fik han alt i Arv og Eje paa nær Klintholm, som han dog afkøbte sin Broder Aaret efter, og blev saaledes, da han senere ogsaa havde købt Petersgaard, en af Landets største Jordegodsejere udenfor Lehns- og Stamhusbesiddernes Klasse.

Petersgaard købte han i sine sidste Leveaar, som man sagde for at have et Hvilepunkt under sin Kørsel med Hestevogn mellem Gjorslev og Klintholm, maaske tillige for ogsaa at have en Landejendom at efterlade sin yngste Søn.

Han var i 1837 gift med Charlotte Sophie Meinche (1811-1872), Datter af Herredsfoged C. H. L. Meinche.

Cand. juris. Peder Brønnum Scavenius.


Ved Kammerherre Scavenius' Død gik Petersgaard i Arv til Sønnen P. B. Scavenius, som er født paa Gjorslev 30. Juli 1845.

I Krigsaaret 1864 blev han Student, og 1870 tog han juridisk Embedseksamen. Han havde da et Par Aar i Forvejen arvet Petersgaard, som han formentlig, saa saare han havde faaet den udlagt af Dødsboet, solgte til Etatsraad O. B. Suhr i København.

Etatsraad O. B. Suhr


overtog Petersgaard for 245,000 Rd. Han havde allerede da i et Par Aar været Ejer af det store, smukke Petersgaardske Skovdistrikt, som Staten havde solgt paa Auktion. Ved denne Lejlighed blev saaledes en stor Del af det af Peter Johansen i sin Tid samlede Gods nu atter forenet under en og samme Haand, i hvis Slægts Besiddelse det siden da har været.

Petersgaards Tilliggende var 506 Tdr. Land Ager og Eng samt 105 Tdr. Land Skov, saa det nu samlede Skovareal kom op paa over 1850 Tdr. Land.

Ole Bernt Suhr er født i Nyborg 3. Maj 1813, hvor hans Fader, der ligeledes hed Ole Bernt Suhr, var Købmand. Moderen, Laurine Møller, var Datter af Nyborgs dengang store Købmand, Agent Rasmus Møller til Vejstrupgaard, en af Fyens største og rigeste Handelsmænd paa Christian VII's Tid, der drev en betydelig Handel paa Østen, og hvis smukke Købmandsgaard i Nyborg — den Suhrske Gaard — som han byggede 1798, endnu staar som en af Byens Seværdigheder.

Der var saaledes baade paa fædrene og mødrene Side Købmandsblod i hans Aarer.



Ole Bernt kom dog ikke straks til Handelen! Han gik i Nyborg Latinskole, blev Student i 1834, og i Overensstemmmelse med Slægtens Traditioner teologisk Candidat. Sidstnævnte Eksamen tog han efter et Ønske af Onklen, Handelshuset I. P. Suhr og Søns Chef, der selv som ung havde været inde paa det teologiske Studium.

Med denne Uddannelse bag sig, gik han ind i Handelshusets Bestyrelse og overtog allerede 2 Aar inden Onklens Død fra Nytaar 1856 Firmaet. Som saadan arbejdede han videre i det givne solide Spor baade med Dygtighed og stigende Held. Handelshuset, der var et af Byens ældste, førte han frelst gennem Krisen, der i November 1857 brød ind over den danske Handel. Kulforretningen øgedes — i 1857 anlagde han en Cinders- og Kokesfabrik paa Christiansholm, ligesom han lagde megen Vægt paa Husets Bankierforretning. I. P. Suhr og Søn stod saaledes Haand i Haand med Privatbanken ved Afslutningen af de danske Statslaan i 1860 og 62.

O. B. Suhr var nær knyttet til Tietgen, som han paa forskellige Maader arbejdede sammen med. Han var en af Medarbejderne til Oprettelsen af Privatbanken, for hvilken Tietgen blev Direktør og som havde Kontor paa Gl. Torv ved Siden af Suhrs Gaard Nr. 22.

De Traditioner, som Suhr havde taget i Arv efter sin barnløse Onkel Johannes Theodor Suhr, opfyldte han paa den smukkeste Maade. Ved Siden af Varetagelsen af sit Firmas egentlige Forretninger, hvor han til sin Assistance havde flere anerkendt dygtige Mænd, som havde virket der i Onklens Dage, tog Suhr Del i Paabegyndelsen og Ledelsen af flere af de store økonomiske Foretagender, der netop opstod i de Aar. Han var saaledes handelskyndigt Medlem af Sø- og Handelsretten fra 61-67. Viceformand i Privatbankens Bankraad samt Medlem af Bestyrelsen for det store nordiske Telegrafselskab og de danske Sukkerfabriker. Han havde ogsaa væsentlig Andel i Anlæget og Driften af Kryolit-Bruddene i Grønland i 1864, hvor han sammen med Julius Thomsen var Direktør. Havde Suhr ikke med en Kapital paa 400,000 Rd., der var den væsentligste Del af de indskudte Penge, kastet det afgørende Lod i Vægtskaalen ved denne Start af Foretagendet, havde det næppe faaet den store Betydning og Fremtid, som det nu fik. Ved denne Lejlighed blev mange Hænder knyttede til disse fjerne Egnes hidindtil ubenyttede mineralske Hjælpekilder.


Gule Hæfter