DEN SUHRSKE STIFTELSE

Lidt mere om relationerne mellem slægterne Falch, Meincke og Bech


I sidste årsskrift blev der på baggrund af arkivaflevering skrevet lidt om et Suhrsk bryllup, ligesom Meincke-slægten var et hovedemne. Det har derfor i denne beretning sidst i heftet været naturligt at give ordet til en af Meincke-slægtens medlemmer tidligere forlagshandler Niels Helweg-Larsen. Denne har nemlig i første bind af sine to erindringsbøger, nemlig i "Mit navn er Nillikum, borgerlige bekendelser" skrevet om sin tante Ida (K 33), en datter af Ida Marie Bech, hvis udstyr til brylluppet med O.B. Suhr på grundlag af overleveret arkivmateriale blev omtalt i beretningen 1980/81.


ANNA ELISABETH DOROTHEA FALCK
1784 - 1863

CARL HENRIK LYDIUS MEINCKE
1787 - 1862

Efterkommere efter dette gamle ægtepar er på særlige vilkår legatberettigede i Den Suhrske Stiftelses 2. afd., jfr. beretningen fra arkivet 1980/81.

Da Niels Helweg-Larsen som tipoldebarn af det gamle Meincke-par hører til de legatberettigede, men ikke er nogen Suhr, vil det være på sin plads at opridse slægtsrelationerne mellem familierne Falch, Meincke, Bech og Suhr. Legatstifteren Johannes Theodor Suhr var som bekendt gift med sin kusine Caroline Falch (Dejlig- heden), hvis mor var født Suhr (se 1980/81, p. 10). Caroline Falch var søster til Anna Elisabeth Falch, som blev gift med by- og herredsfogden i Stege, etatsråd Carl Henrik Lydius Meincke. Dette ægtepar havde fire børn, hvoraf skal nævnes:
  1. Charlotte Sophie Meincke (1811-72) gift med kammerherre Peder Brønnum Scavenius til Gjorslev, hvis mormor J.P. Suhrs datter Christine (portræt i Den Suhrske Stiftelse) blev gift med højesteretsassessor Lucas Debes.
  2. Johan Henrik Meincke (1813-1904), justitsråd, forpagter samt ejer af flere større gårde på Lolland. Han var ungdomsven med O.B. Suhr (M 9) og blev ved ægteskabet med Clara Bech dennes svoger. Clara Bech var således Ida Marie Suhrs søster og oldemor til Niels Helweg-Larsen.
Herved er vi inde i Bech-familien, som vi også i årsberetningens afsnit om Petersgaard skal høre lidt mere om og som blev omtalt i afsnittet om et Suhrs bryllup i 1980/81.

Grosserer Jørgen Bech, 1782-1841, den bl.a. gennem Vilhelm Bergsøes erindringsbog kendte "sæbesyder", havde med sin hustru Ellen Sofie Meyer bl.a. børnene:
  1. Jørgen Albert Bech, f. 1808, der efter en karriere som apoteker i 1865 købte hovedgården Tårnborg ved Korsør, hvor han døde i 1876.
  2. Sophie Louise Bech, f. 1810, gift med administrator på Den Kgl. Porcelænsfabrik Carl Vilhelm Bergsøe. Zoologen og forfatteren Vilhelm Bergsøes forældre.
  3. Edward Bech, f. 1812, der senere blev dansk konsul i New York, købmand og ejer af de store jernminer ved Poughkeepsie ved Hudson floden, som allerede legatstifteren havde sat penge i. (Om relationerne til det Suhrske hus kan bl.a. læses i Kjeld Windings bog "Treschow, advokat godsejer politiker, Oslo 1951).
  4. August Willads Bech, f. 1815, der i 1845 købte godset Valbygård ved Slagelse og senere Brorupgård. Hans søn hofjægermester godsejer Jørgen Bech blev i 1872 gift med Caroline Charlotte Suhr (K 29), se omtalen side 17.
  5. Ida Marie Bech, f. 1825, gift med O.B. Suhr og således forældre til den i Helweg Larsens erindringsbog nævnte tante Ida (K 33).

Den ovenstående fremstilling af familierelationerne er tænkt som en indledende kommentar til de to tekster, som vil afslutte årets beretning, dels et uddrag af Axel Pontoppidans (M 77) afhandling i Aarbog for Historisk Samfund for Præstø Amt 25. årgang 1936 "Petersgaard. Træk af et Sydsjællandsk gods med omliggende egns historie", dels en prøve fra Niels Helweg-Larsens bog "Mit navn er Nillikum, borgerlige bekendelser", der blev udsendt i 1979 på Vintens Forlag.

Det danske Kulkompagnis damper "Julius Holmblad" passerer Bass Rock ved indsejlingen til Firth of Forth.
En af de ting, man efter åbningen af Københavns Frihavn i 1894 savnede i den nye institution, var en stor kulforretning. Direktøren for Landmandsbanken, Isak Glückstadt, der havde gennemført frihavnsprojektet, fik da den tanke, om det ikke var muligt at få flyttet J. P. Suhr & Søns kulforretning fra Toldhavnen og derud. Efter forhandlinger med det Suhrske hus blev resultatet dannelsen af et nyt selskab Det danske Kulkompagni, der pr. 31. december 1896 helt overtog det gamle firma.
Efter maleri af Vilh. Arnesen.

Gule Hæfter